Viser opslag med etiketten hestehår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hestehår. Vis alle opslag

tirsdag den 24. juli 2012

Flere hestehår

For et lille stykke tid siden viste jeg mit første smykke i hestehår frem. Og syntes selv det var blevet rigtig fint. Nu har jeg fået lavet lidt flere forskellige modeller med lidt andre flette tekniker også.
Hestehår, må jeg konstatere, er et meget levende materiale at arbejde med og det kræver en hel del tålmodighed at vaske, tørre, sortere, tælle, lægge i bunker, holde sammen og flette. Det ligger mellem 2 og 4 timers arbejde i hvert armbånd, så det kræver lidt tålmodighed at komme i gang med denne hobby, men resultatet er fantastisk.
Alle 4 modeller foldet sammen som armbånd

Alle 4 modeller foldet ud (3 halskæde og 1 armbånd)

200 hestehår sat løst fast i magnetlås (ca. 19 cm)

Ca. 100 hestehår flettet i en 4-fletning med kabinehagelås med kæde. (ca. 55 cm halskæde eller armbånd snoet rundt 3 gange)

Ca. 175 hestehår flettet i en 5-fletning med magnetlås. (ca. 60 cm halskæde eller armbånd snoet rundt 3 gange)

Ca. 200 hestehår flettet i en 4-fletning med magnetlås. (ca. 60 cm halskæde eller armbånd snoet rundt 3 gange)

Hvis nogen er interesseret i at købe nogen af dem er de til salg. Prisen er 100 kr. pr. stk. plus forsendelse.

mandag den 9. juli 2012

Et nyt materiale = Hestehår

Jeg har længe drømt om at lave dette projekt, men har ikke kunne skaffe materialet til det, men nu har Camilla som jeg passer heste for skaffet mig en hestehale. Det er jo ikke sådan at man bare render ud og klipper uanede mængder af de heste man kender og så begynder at øve sig.
Jeg har låne bogen Faraos hest og kigge teknikker efter. De tekninger jeg regner med at bruge er 4-fletning, 5-fletning og 6-fletning og så derfra ud udvikle mine egne tekniner videre frem.
Den første ting jeg har fået lavet er et armbånd i 5-fletning, hvor man fletter lige som en almindelig 3-fletning men i steder for kun at flette over en hver gang fletter man over 2 hele tiden. Den er til at finde ud af når det er første gang man skal prøve noget andet. Det bliver en flad fletning, som bare virker lidt tættere end en almindelig fletning.
Den hale jeg har fået er sort og hvid og derfor kan jeg flette i fine mønstre. I den jeg har lavet har jeg brugt 2 bundter med sorte hår og 3 bundter med hvide hår. Der er 25 håe i hvert bundt, så i alt 125 hår.
Næste projekt er at lave en 4 fletning, men tror jeg vil komme 50 hår i hvert bundt så den bliver en smule kræftige, for syntes denne er lidt fin, men ok når den skal gå 2 gange rundt om håndledet.
Hele armbåndet

Fra siden

På armen