Så kom han endelig.

En aften som ellers skulle være gået med at flette og sy en taske, endte i stedet med at jeg var vidne til et af livet små mikrakler.
Så beskrevet i tidligere indlæg rider jeg på et lille stutteri, lige nu rider jeg dog ikke for tiden, for den hoppe som jeg rider på skal have føl.
Idag har jeg passet hestene for ejerne skulle til familie fødselsdag. Misse som hoppen hedder stod med mælk i yveret til morgen, så ejeren Camilla var sikker på det var oppe over med hende.
Jeg var ude ca. Hver anden time hele eftermiddagen, men hun viste ingen tegn.
Kl. 18.45 kørte jeg ud og skulle lukke hende på boks for natten, jeg kunne ikke se hende på folden, så hun måtte jo være inden i løsdriften og jeg var næsten sikker på der var føl allerede, men da jeg kaldte kom hun ud og der var ikke noget føl endnu. Jeg trak hende på boks og gav hende mad som hun spiste og jeg fik hentet hendes boks makker. Så begyndte hun at små tisse troede jeg, og jeg tænkte at jeg hellere måtte blive og se om der skete noget, men da der lige pludselig kom rigtig meget vand fra hende og hun lagde sig ned gik det op for mig at vandet var gået. Jeg skyndte mig at ring til min mor som skulle ringe til naboen som skulle komme og hjælpe, og så ringede jeg til Camilla som var med på telefonen hele vejen. Ca 10 min. Efter var han kommet til verden og efter endnu 45 min stod han op.
Jeg er bare så glad og stolt over at hun ventede så jeg kunne nå at være med og få denne store oplevelse sammen med hende